Fast eller variabel rente på billån

Når du skal vælge finansiering til din bil, så skal du vælge mellem en fast rente eller en variabel rente til dit billån. Det er en ganske vigtig beslutning og afhænger både af din økonomi og også hvordan du generelt har det med usikkerheden om at din økonomi kan ændre sig med rentebevægelserne.


billån fast variabel rente

Er du på udkig efter ny bil? Så anbefaler vi, at du benytter Autooffer.dk, som indhenter tilbud og store rabatter for dig. Spar mange tusinde kr.

Læs mere her


Fast rente er dyrere end variabel rente

Det er dyrere at vælge en fast rente end en variabel rente på et billån i øjeblikket og sådan har det været i lang tid. Årsagen til, at det er dyrere med en fast rente end en variabel rente, skyldes dels at renterne er så lave i øjeblikket, men at man engang ude i fremtiden forventer at renterne vil stige. Det er ikke sikkert, at de gør det og det er, selv for økonomerne, svært at sige hvornår.

Den usikkerhed kan du elimininere ved at vælge en fast rente. Men det betaler du så for. Tillægget, som du skal betale ekstra for den faste rente på dit billån, afhænger af hvor lang løbetid, som lånet har. Jo længere tid lånet løber, jo større er sandsynligheden for at rente stiger og dermed stiger prisen på den faste rente også. Du skal altså regne med at betale en noget højere fast rente på et billån, som løber 8 år i forhold til et billån, som kun løber 3 år.


Sammenligning af billån

Det er utroligt vigtigt, at du skelner mellem billån med fast rente eller billån med variabel rente når du sammenligner priser på billån. Der er i praksis tale om 2 helt forskellige produkter og derfor er sammenligning på tværs af rentetyperne helt forkert. Derimod kan du med stor fordel sammenligne priser på billån med fast rente eller på variabel rente. Men husk ikke at blande dem sammen.


Fast rente giver budgetsikkerhed

Hvis du har det dårligt med, at ikke at kende dine fremtidige ydelser på dit billån, så skal du stærkt overveje om du skal vælge et billån med fast rente i forhold til et billån med variabel rente. Det koster mere, men giver dig en ro i maven, som kan være uvurderlig. Har du omvendt et godt råderum i din økonomi, så kan du også vælge at indbetale en fast ydelse til en bilbudgetkonto, hvor du indbetaler hvad der ville svare til de højere ydelser på et fast forrentet lån. På den måde vil du have opsparet en buffer til at imødegå eventuelt fremtidige rentestigninger.


Er variabel rente billigst i længden?

Det er ikke til at sige om et variabelt billån eller et fast forrentet billån vil være det billigste for dig. Det afhænger helt og aldeles af tiden, som går og hvordan rentemarkederne bevæger sig i din låneperiode. Derfor kan du først være sikker på dette når du har betalt den sidste termin på lånet. Så valget afhænger af din egen mavefornemmelse og din personlige økonomi.


Hvordan varierer den variable rente?

Den variable rente på et billån afhængerer helt overordnet af renteniveauet på de korte renter. En variabel rente kan f.eks. variere afhængig af bevægelserne på de offentliggjorte Cibor3 eller Cibor1 renter. Det kan også være at banken har ret til at ændre renten, "når renteniveauet eller fundingomkostningerne" for selskabet stiger eller falder.

Sidstnævnte er meget løst formuleret og betyder, lidt forvredet, at banken stort set kan ændre renten på dit variable billån når den har lyst. Dog skal de kunne argumentere for øgede udgifter på deres side. Overordnet har du mere sikkerhed og gennemsigtighed, hvis den variable rente læner sig op ad officielle rentesatser, som kan observeres i markedet.


Indfrielse af billån

Generelt skal du sætte dig ind i om det er muligt, at tilbagebetale dit billån før tid uden, at det koster dig ekstra store gebyrer og uden at du skal betale alle renteomkostningerne for hele lånets originale løbetid. Det er typisk standard i markedet, at du til hver en tid kan tilbagebetale lånet uden ekstra omkostninger, hvor du altså blot tilbagebetaler lånets restgæld, samt evt. vedhængende renter fra sidste termin. Hvis det medfører et lille gebyr på nogle få hundrede kroner, så fred være med det, da det ikke er dette, som betyder det store i den brede sammenhæng.

Men store gebyrer skal du være opmærksom på, da det mindsker din frihed til at komme ud af lånet og sælge din bil. Det er særligt på fastforrentede aftaler, at der kan være specielle indfrielsesvilkår, så her skal du holde ekstra øje. Det kan f.eks. være at du skal betale overkurs på din restgæld for at komme ud af aftalen, f.eks. kurs 105. Dvs. at du skal betale 105% af din restgæld i stedet for blot den nuværende restgæld. Det kan også være, at finansieringsselskabet beregner en kursregulering ud fra et gældende renteniveau.