Brændstofsøkonomi

Den næstdyreste post i bilbudgettet er dit forbrug af brændstof til bilen, enten i form af diesel eller også benzin. Den dyreste post vil ved nyere biler næsten altid være værditabet, mens at udgifterne til brændstof på de mere brugte biler godt kan ligge på niveau med udgifter til værditab kombineret med reparationsudgifter på bilen. Det skyldes dels, at bilen sandsynligvis kører kortere på literen, samt at værditabet på brugte biler er lavere end på nyere biler.


benzin diesel bil

Er du på udkig efter ny bil? Så anbefaler vi, at du benytter Autooffer.dk, som indhenter tilbud og store rabatter for dig. Spar mange tusinde kr.

Læs mere her


Diesel kører længere på literen

Hvis du kigger på brændsstofforbruget alene, så er en dieselbil langt mere økonomisk at køre rundt i end en benzinbil. Det skyldes både at dieselbilerne, særligt de nyere, kører længere på literen, samt at prisen på en liter diesel ofte er 1 til 2 kroner lavere. Derfor vil du altså have lavere udgifter til brændstof, hvis du vælger en dieselbil fremfor en benzin bil.

Før du fluks går ud og køber en dieselbil, så skal du dog være opmærksom på, at dieselbiler i udgangspunktet er dyrere i indkøb og også kan have forskellige ejerafgifter i forhold til benzinbiler. Dieselbiler holder til gengæld bedre prisen, så værditabet kan sagtens gå hen og blive mindre for en dieseludgave af en bil.


Dit kørselsmønster afgør bilen

Samtidig skal du også være opmærksom på at hvis du primært kører korte ture i bilen, så er benzinbilen det oplagte valg for dig, da en diesel motor ikke har godt af at kun kun de små korte ture. Tommelfingerreglen er, at du skal køre ca. en halv time eller over 30 km fra du starter din motor, for at det er fornuftigt at investere i en dieselbil.


Få et benzinkort og spar penge

Du kan med stor fordel og faktisk ingen ulemper få dig et gratis benzinkort hos de fleste benzin selskaber. Med dette sparer du typisk nogle ører for hver liter benzin eller diesel, som du tanker. Samtidig kan du typisk også spare en del procenter på andre køb på tankstationen, som f.eks. bilvask eller andre serviceydelser.

Sidst, men ikke mindst, så er der ofte knyttet en rentefri kredit på 30 dage til kortet, som kan være bekvem at have adgang til.

Hos OK Benzin, kan du få et gratis benzinkort, hvor du kan støtte din lokale sportsklub, samtidig med at du kan få kredit på op til 45 dage, samt få Coop point når du køber benzin.


Fremtiden

Du skal også være opmærksom på at benzin bilerne de seneste år er blevet langt mere benzin økonomiske og derfor kører meget længere på literen end hidtil. Motorstørrelserne er blevet mindre og mere effektive. Derudover vil dieselpriserne i 2015-2016 også komme til at stige i forhold til benzinpriserne, da afgifterne vil blive harmoniseret og blive ens.


Alternativet

Der er faktisk også et alternativ til en bezin eller dieselbil, nemlig elbilen. Den kører på strøm fra et batteri og er et spændende valg, særligt hvis du ikke har behov for hverken lange ture rundt om i landet eller udenfor Danmarks grænser. Brændstoføkonomien er formidabel og du kan oplade den i hjemmet, offentlige ladepladser eller på dit arbejde. Usikkerheden bil elbiler er dog faktorer som batterilevetid, samt det potentielle værditab på bilen grundet den hastige udvikling på området.




Få tips og tricks til din biløkonomi og bliv opdateret når vi kommer med nyheder, analyser og værktøjer.