Så meget koster nye dæk til bilen

Dæk er faktisk også en udgift i dit bilbudget, som du skal være opmærksom på når du lægger dit bilbudget. Hvor mange penge, som du kommer til at have i dækudgifter i ejerperioden er primært afhængigt af dit kørselsmønster. Jo mere og længere, som du kører i bilen, jo mere slidt bliver dine dæk også.


dæk bil

Du skal have både et sæt sommerdæk og vinterdæk

Med mindre at du kun kører i din bil om sommeren eller vinteren, så anbefales det kraftigt at du udstyrer din bil med både et sæt sommerdæk og et sæt vinterdæk, som du skifter mellem til de to sæsonner. Det giver en væsentligt forbedret sikkerhed for både dig selv og dine medtraffikanter. Bremselængden reduceres kraftigt med vinterdæk på glatte veje og det kan være direkte uforsvarligt og livsfarligt at køre ud på glatte vinterveje med sommerdæk.


Hvad koster dæk til bilen?

Du kan få dæk i mange forskellige størrelser og kvaliteter. Jo større dækket, jo dyrere vil det også være at købe. Derudover så koster mærkevaredækkene også ekstra i forhold til de mindre kendte brands.

Der laves hvert år masser af forskellige tests af bildæk herhjemme og i udlandet og disse undersøgelser kan du enten finde resultaterne af på nettet eller i motorblade. Et grundlæggende træk er ofte at de dyrere mærkevaredæk er langt bedre sikkerhedsmæssigt i forhold til de mere ukendte. Gå ikke på kompromis med denne udgift og sørg for at købe et sæt ordentlige dæk til din bil, der er bilens fodtøj og sørger for at den står godt fast i al slags vejr. Derudover er holdbarheden sandsynligvis længere og støjen fra dækkene sandsynligvis også mindre ved kvalitetsdækkene.


Tjek priserne på nettet

For at tjekke priserne på et sæt sommerdæk og vinterdæk, så kig forbi en af de mange online netbutikker, som sælger dæk på nettet. Undersøg først hvilken type dæk og specifikationer, som din bil har monteret og find herefter en pris på et sæt dæk af et af de kendte dækmærker, som f.eks. Michelin eller Continental. Således kender du prisen for et sæt nye dæk. Et sæt dæk koster fra ca. 3.000 til 7.000 kr.

Du kan besøge nogle af nedenstående netbutikker, hvor du kan finde dæk online til til gode priser. Der er ofte tilbud på forskellige dæk i butikkerne.


Hvor tit skal dækkene skiftes?

Nu skal du så vide hvor tit at du skal skifte dine dæk for at kunne indregne dem i dit budget. Selve dækslittagen er svær at forudsige nøjagtigt, men hvis du køber mærkevaredæk og sørger for ordenligt dæktryk under kørsel, så holder dit dæk typisk længere. Du skal nok regne med at skifte et sæt dæk efter at de har kørt omkring 25 - 35.000 km.


Hvad skal jeg så betale i dækudgifter?

Hvis du får et sæt vinterdæk med i købet af bilen, hvor du så skiftevis kører på vinter- og sommerdæk i løbet af året og hvis du årligt kører 20.000 km, så skal du altså regne med at skifte dækkene efter ca. 3 år. Det gælder så begge sæt dæk. Hvis vi antager en købspris på 5.000 kr. pr. sæt dæk, så skal du altså regne med årlige dækudgifter på ca. 3.000 kr. årligt.




Få tips og tricks til din biløkonomi og bliv opdateret når vi kommer med nyheder, analyser og værktøjer.