Bilabonnement

Det har aldrig været nemmere og mere gennemsigtigt at få adgang til en bil end i dag. Mange har i tidens løb skiftet køb af deres egen bil ud med privatleasingaftaler, hvor man fra start til slut kender sine præcise udgifter til bilen. Således skal man ikke længere bekymre sig om værditab på bilen, samt hvordan man i sidste ender skiller sig af med den enten via salg til private eller til en forhandler.


bilabonnement

De sidste mange år er førstegangsbetalingen på leasingaftaler også blevet skruet væsentligt ned, så man i dag enten slipper med en meget lille betaling eller nogle gange slet ikke skal betale den når man indgår en leasingaftale. Det har hidtil været en stor psykologisk barriere hos mange at skulle lægge den første store udbetaling på mange tusinde kroner og så samtidig binde sig til en leasingkontrakt på typisk 3 år. Derudover har den store udbetaling også gjort sit til at det var svært at gennemskue hvad den samlede pris reelt var og at man i praksis blev bundet i hele leasingperioden, da man jo ikke får førstegangsydelsen tilbage når man opsiger kontrakten.

Men nu kommer biler på abonnement, hvilket gør dit bilkøb meget nemmere og gennemsigtigt.


Udbydere af bilabonnement

Nedenfor har vi listet en række udbydere af bilabonnementer:


Movon.dk

Movon.dk bliver drevet af Europcar og tilbyder en række forskellige bilmærker og hvor du lige nu kan leje biler fra 2.970 kr. om måneden for en lille bil (f.eks. en VW Up eller lign.) til de større biler til over 8.000 kr. om måneden (Mercedes). De viste priser er inkl. 1.260 km om måneden. Du kan løbende skifte din bil ud til større eller minder størrelse. Læs mere på Movon.dk

Mærker: Mange forskellige


Bilabonnement.dk

Bilabonnement A/S er et datterselskab under Interdan, en af Danmarks største bilimportører og som har mærkerne Peugeot, Citroën, Opel og Mitsubishi. Den mindste bil, en Citroen C1, kan lejes fra 2.699 kr. om måneden og herefter går priserne op til 6.699 kr. om måneden for en Peugout 5008. Priserne inkluderer 1.500 km. om måneden og en binding på 24 måneder og du kan selv vælge om du vil have flere kilometer inkluderet og/eller en kortere bindingsperiode, til en tilsvarende højere pris.

Mærker: Peugeot, Citroën, Opel og Mitsubishi


Dribe.dk

Dribe.dk er lidt anderledes strikket sammen, hvor du skal betale et medlemsskab for at have adgang til bilerne. Der er inkluderet 1.800 km. måneden på listepriserne. Dribe.dk fokuserer på lidt dyrere biler, hvor du f.eks. kan leje en VW T-Roc til 5.499 kr. om måneden ekskl. medlemskabet eller en Audi A5 Sportback til 9.099 kr. om måneden ekskl. medlemskabet. Det er Semler Gruppen, som står bag Dribe og som har importen af VW, Skoda og Audi.

Mærker: VW, Skoda og Audi




Sådan virker et bilabonnement

Et bilabonnement er et månedligt abonnement på en bil, hvor ALT er inkluderet og med bindingsperioder helt ned til én eller tre måneder. Samtidig er der ingen udbetaling på et bilabonnement, men blot et depositum, som du får tilbage ved aflevering. Altså en helt utrolig fleksibilitet i forhold til tidligere og meget gennemsigtigt i forhold til at du kender alle dine udgifter og meget nemt kan komme af med både bilen og udgifterne igen, uden ubehagelige overraskelser.

I et bilabonnement er inkluderet forsikring, ejerafgift, service, vejhjælp. Det eneste, som du skal sørge for selv er at fylde brændstof på bilen. Det varierer fra selskab til selskab hvilke ekstra ydelser, som er med, men nogle tilbyder end da også gratis bilvask med i bilabonnementet.


Pris på bilabonnement

Du kan få et bilabonnement til helt ned til 3.000 kr. om måneden, hvor alt ovenstående er inkluderet. Det er meget konkurrencedygtige priser og kombineret med sikkerheden i forhold til dine biludgifter, så virker et bilabonnement meget attraktivt. Hvis du skal op i lidt større biler med plads til lidt mere baggage og en større familie så ligger priserne fra 4.-8.000 kr. om måneden. Hvis du skal sammenligne med et bilkøb, så husk også at inkludere alle de ekstra ydelser, som følger med bilabonnementet, hvilket afhængigt af bilmodel kan løbe op i 1-2.000 kr. måneden i sig selv, hvis du selv skal ud og betale for det.


Kort opsigelse

Hvis du er utilfreds med bilen eller ikke har behovet for bil længere, så kan du efter en kort bindingsperiode (typisk 1-3 måneder) blot opsige bilabonnementet og aflevere bilen tilbage kvit og frit, uden meromkostninger (med mindre at du har kørt over dine indbyggede antal kilometer i aftalen). Efter 24 timer kan du hos nogle selskaber være helt ude af din aftale og dermed slippe for dine betalinger.


Bil i kortere perioder

Hvis du cykler i sommerhalvåret og kun har behov for bil om vinteren, så er et bilabonnement lige noget for dig. For hvorfor skal du dog betale for at have en bil stående i carporten om sommeren, hvis du stort set ikke bruger den? Det er mange penge, som du kan spare i både udgifter til forsikring, afgifter og værditab i sidste ende. Så få hellere en bil på abonnement i de korte perioder, som du ønsker den. Der kan være mange situationer, hvor dette kan være interessant, f.eks. kolde perioder, hvor børnene skal transporteres til skole, veteranbilejere, som ikke ønsker at køre i deres gamle biler om vinteren. Det kan omvendt også være et behov om sommeren, når man skal på ture til stranden eller ferie rundt om i landet, hvor alm. billeje ofte kan være ganske dyrt.




Skift bilen ud oftere

Endelig kan du faktisk også prøve en masse biler af, hvis du er typen, som elsker at køre bil og prøve nye hele tiden. Du kan i teorien skifte bilen ud hver eneste måned og f.eks. vælge en cabriolet om sommeren eller en større stationcar når hele familien skal med på sommerferie. Valget er dit og i dag er det blot endnu nemmere i forhold til tidligere.

På redaktionen spår vi en stor fremtid for bilabonnementer.



Relaterede links:



Få tilsendt vores excel bilbudget til brug for dit næste bilkøb.

Se mere her

Beregn ÅOP og sammenlign billån med vores låneberegner

Beregn billån