Vinterdæk test 2020

Er du i tvivl om hvilke vinterdæk, som du skal vælge? Så findes der heldigvis test af vinterdæk, som kan hjælpe dig i den rigtige retning. Nedenfor har vi listet de forskellige dæktest, hvor du kan se hvilke dæk, der er kåret som årets bedste vinterdæk i 2020.

Test af vinterdæk foretages typisk i samarbejde mellem en række europæiske bilist foreninger, hvorfor resultaterne ofte er ens på tværs af motormedier og bilistklubber rundt om i Europa.


vinterdæk test 2020

Særligt i forbindelse med valg af vinterdæk anbefales det at lade sig vejlede af de mange test af vinterdæk, som der foretages både herhjemme og i udlandet. Det skyldes, at der endnu ikke findes gode mærkningsordninger for dæk, hvor køreegenskaberne på sne- og isglatte veje beskrives.


FDM vinterdæk test

FDM tester hvert år en række vinterdæk til glæde for de danske bilister. Det er forskelligt fra år til år hvilken størrelse dæk, som FDM test og i 2019 var det størrelsen 185/65 R15, som typisk er til de mindre biler. I 2018 var det både 175/65 R14 og 205/55 R16, som blev testet.

I år er der i vinterdæktesten 2020 blevet testet på dækstørrelsen 205/55 R16 og de kæmpe 235/55 R17, som primært benyttes til de meget store biler, firhjulstrækkere mv.

Skalaen, som FDM måler vinterdæk ud fra er således:


  • 4-6 stjerner: Bedre end gennemsnittet
  • 3 stjerner: Gennemsnitligt
  • 1-2 stjerne: Dårligere end gennemsnittet

Top 5 fra FDM vinterdæktest 2020 (205/55 R16)

Vinderne (og her snakker vi top 5) af FDM vinterdæk testen for 2020 indeholder en række gengangere fra de sidste års test, nemlig Michelin Alpin og Dunlup Winter Sport, samt Hankook med deres i*cept RS2 vinterdæk. Men derudover sniger Bridgestone Blizzak dækket sig på en suværen førsteplads, hvor det som de eneste dæk opnår 5 stjerne.

Overraskelsen for vinterdæktesten for 2020 er nok vinterdækket Premitra Snow WP6 fra Maxxis, som vi ikke har set i toppen af test for vinterdæk før og som ikke er et af de større kendte og såkaldte premium dækmærker.




Bridgestone Blizzak LM005
5 stjerner

Michelin Alpin 6
4 stjerner

Dunlop Winter Sport 5
4 stjerner

Hankook i*cept RS2
4 stjerner

Maxxis Premitra Snow WP6
4 stjerner


Top 5 fra FDM vinterdæktest 2019


Dunlup Winter Response
5 stjerner

Kleber Krisalp HP 3
5 stjerner

Pirelli Cinturato Winter
5 stjerner

Continental WinterContact TS860
4 stjerner

Hankook Winter i*cept RS2
4 stjerner


Top 5 fra FDM vinterdæktest 2018


Continental WinterContact TS860
5 stjerner

Goodyear UltraGrip 9
5 stjerner

Dunlup Winter Sport 5
5 stjerner

Kleber Krisalp HP 3
4 stjerner

Michelin Aplin 5
4 stjerner


Du kan læse mere om FDM vinterdæk test 2020 her: FDM vinterdæk test 2020




ADAC vinterdæk test

ADAC, som er Tysklands størte bilistforening, laver hvert år en grundig test af årets vinterdæk. Deres vinterdæk test offentliggøres i slutningen af september, så bilisterne hver år kan få gode råd og finde de bedste vinterdæk til deres biler. ADAC vælger forskellige dækstørrelser at teste på hvert år, men overordnet set kan man godt gå efter testens vindere, selvom ens egen dækstørrelse er anderledes end i testen.

Vinterdæk testen for 2020 er netop lavet og offentliggjort, som er blevet udført på dækstørrelserne 205/55 R16 og de store 235/55 R17.

I testen har de en skala fra 1-5, som skal fortolkes således:


  • 0,5-1,5 Meget god
  • 1,6-2,5 God
  • 2,6-3,5 Tilfredsstillende
  • 3,6-4,5 Tilstrækkelig
  • 4,6+ Mangelfuld

ADAC tester vinterdæk på våd og tør vej, samt på sne og isglatte veje. Det gælder både køreegenskaber, opbremsning og opstart. Endelig testes også brændstofsforbruget og støjen fra dækkene.


I 2020 blev vinderne for 205/55 R16 følgende vinterdæk:

Bridgestone Blizzak LM005 - Samlet score 2,0 Michelin Alpin 6 - Samlet score 2,1 Dunlup Winter Sport 5 - Samlet score 2,3 Hankook Winter i*cept RS2 - Samlet score 2,6 Maxxis Premitra Snow WP6 - Samlet score 2,6

I 2019 blev vinderne for 185/65 R15 følgende vinterdæk:

Dunlup Winter Response - Samlet score 2,1 Kleber Krisalp HP 3 - Samlet score 2,3 Pirelli Cinturato Winter - Samlet score 2,3 Continental WinterContact TS860 - Samlet score 2,6 Hankook Winter i*cept RS2 - Samlet score 2,6

I 2018 blev vinderne for 205/55 R16 følgende vinterdæk:

Continental WinterContact TS860 - Samlet score 2,2 Goodyear UltraGrip 9 - Samlet score 2,2 Dunlup Winter Sport 5 - Samlet score 2,3 Kleber Krisalp HP 3 - Samlet score 2,6 Michelin Aplin 5 - Samlet score 2,7

I 2018 blev vinder for 175/65 R14 følgende vinterdæk:

Continental WinterContact TS860 - Samlet score 2,1 Dunlup Winter Response 2 - Samlet score 2,1 Firestone Winterhawk 3 - Samlet score 2,2 Nokian WR D4 - Samlet score 2,7 Goodyear UltraGrip 9 - Samlet score 2,8

Du kan læse mere om ADAC vinterdæk test her: Oversigt over ADAC vinterdæk test




EU dækmærket

I 2012 indførte EU en obligatorisk mærkningsordning for dæk, hvor de måler på tre vigtige parametre på både sikkerhed og miljø. Mærket kan ses nedenfor, hvor vi også har forklaret de forskellige parametre, som der måles på:


vinterdæk test 2020

Brændstoftseffektivitet

Måles på en skala fra A til G, hvor A er den højeste klassificering og dermed også de dæk, som har mindst rullemodstand og dermed får din bil til at køre længere på literen end de lavere klassificeringer. Hvis man sammenligner forbruget ved anvendelse af et dæk med laveste klassificering G kontra et sæt dæk med A klassificering, så kan det betyde en forøgelse af brændstofsforbruget på hele 7,5%.

Udover besparelsen på miljøet, så kan det også mærkes på pengepungen, hvor en gennemsnitlig billist vil kunne spare omkring 2.000 kr. over dækkenes levetid.


Vejgreb i vådt føre

Måles på en skala fra A til F, hvor A er højeste klassifikation og dermed den klassifikation af dæk, som det bedste vejgreb og korteste bremselængde i vådt føre. Helt konkret kan bremselængden for A-klassificerede dæk have en 18 meter kortere bremselængde end F-klassificerede dæk i en nødsituation og fuldstændig opbremsning fra 80 km/t.


Støj

Det er den udvendige støj fra dækket, som der måles og den måles i decibel. Skalaen består af 1 sort bølge, 2 sorte bøljer og 3 sorte bøljer. Jo færre bølger, jo mindre støjudledning. Vær opmærksom på for hver ekstra bølge, så fordobles støvniveauet fra dækket.


Du kan læse selve forordningen omkring dækmærket fra EU her.




EU dækmærket bliver udvidet

Med EU dækmærket er du rimelig godt dækket ind ift. valg af dæk, men særligt med vinterdæk er det en fordel også at læne sig op af de årlige vinterdæk test fra FDM, ADAC og andre pålidelige kilder. Dette skyldes at den nuværende EU dækmærkning ikke beskriver dækkenes egenskaber på sneglatte og kolde veje. Her er det altså godt at få de områder belyst i vinterdæk testene, som du kan læse specifikt om ovenfor.

Du kan også roligt kigge på vinterdæk test fra nogle år tilbage, da udviklingen ikke betyder så meget med få år imellem. Dækmodellerne fra de forskellige dækmærker kan faktisk også være de samme i de forskellige vinterdæk test nogle år. Endelig kan du måske spare lidt penge ved at vælge et dæk, som ikke er med på året vinterdæk test 2020, men som f.eks. kun optræder på vinterdæk test fra 2018 eller 2019.

EU vil i foråret 2021 udvide mærkningsordningen for dæk med en række yderligere målepunkter, herunder hvor gode egenskaber dækkene har på henholdsvis sne- og isglatte veje, som netop er et vigtigt målepunkt for vinterdæk. På sigt er det også meningen at der skal måles på hvor slidstærke dækkene er, men det kræver at man får udviklet og afstemt en fælles testmetode til dette. Når denne udvidede mærkningsordning af dæk er på plads fra 2021, så bliver nødvendigheden af at se på resultaterne af vinterdæk tests mere og mere overflødige. Men lige nu er de altså nødvendige.

Du kan læse mere om den nye dækmærkningsordning her: Mærkning af dæk: Rådet vedtager nye regler



Få tilsendt vores excel bilbudget til brug for dit næste bilkøb.

Se mere her

Beregn ÅOP og sammenlign billån med vores låneberegner

Beregn billån