Undervognsbehandling priser

Vi har sat os for at undersøge hvad det koster at få undervognsbehandlet en konkret bil for at se hvor store prisforskelle der er mellem værkstederne og hvad de enkelte værksteder tilbyder af service og behandling.


pris på undervognsbehandling

Hvor tit skal bilen undervognsbehandles?

Bilen er en Citroen Berlingo fra 2008, som tidligere har modtaget en undervognsbehandling, men da det er flere år siden, så skal den have en helt alm. grundlæggende/komplet omgang rustbeskyttelse og altså ikke blot en opfølgende behandling. Det er 4 år siden at den har fået undervognsbehandling sidst og med et relativt lavt kilometertal om året, så er det et passende interval. Hvis bilen benyttes oftere, så anbefales (af leverandørerne) at man får bilen undervognsbehandlet hvert 2. år.

FDM anbefaler at man får den tjekket hvert andet år for at vurdere om den trænger til ny rustbeskyttelse og derudover også at nye biler får udført undervognsbehandling allerede fra start, da biler ikke er produceret efter vores vej- og vejrforhold, herunder det massive saltforbrug om vinteren.


Komplet undervognsbehandling

Vi vælger som nævnt en komplet undervognsbehandling, hvor man kommer ind i alle hulrum på bilen med flere behandlinger. Der afmonteres både inderskærme og bundplader på bilen for at komme grundigt ind i alle hulrum. Der kan selvfølgelig være forskel hos de enkelte leverandører, men det er denne grundige type undervognsbehandling, som vi ønsker foretaget. Og det selvfølgelig ikke den billigste behandling, men den mest effektive og langtidsholdbare. I behandlingen ligger selvfølgelig en del timer og det tager typisk to dage indtil at du får bilen igen.




Fordele ved undervognsbehandling

Det giver en længere levetid på bilen, hvis du regelmæssigt får den undervognbehandlet. Således slipper du for rustrelaterede skader og reparationer, samt at det øver bilens gensalgsværdi, hvis du kan dokumentere at den er blevet rustbeskyttet. Det behøver ikke at være så ofte, men hav blot i tankerne at hver gang at du foretager en undervognshandler bilen, så forlænger du bilens potentielle levetid.


Skift af rustbeskyttelses produkt

Sidste gang bilen blev undervognsbehandlet var det med Suvo, men det er ikke ensbetydende med at bilen fortsat skal behandles med samme produkt. Det begrænser os altså ikke i fremsøgningen af priser på den ny undervognsbehandling, hvor vi sagtens kan anvende værksteder, som anvender Tectyl, Pava, SUVO eller lignende produkter.


Hvornår kan man undervognsbehandle?

Da værkstederne og specialisterne, som foretager undervognsbehandlingen, har gode tørrefaciliter, så kan du faktisk få undervognsbehandlet din bil året rundt. FDM mener dog at det bedste tidspunkt eri foråret og efteråret, da der her kan være mindre pres på værkstederne, så mandskabet ikke er lige så presset her. Derudover er der altid mulighed for at opnå bedre priser på undervognsbehandlingen, hvis værkstederne har mindre travlt.


Priser på undervognsbehandling

Nu skal vi på jagt efter priser på undervognsbehandlinger til vores testbil. Vi starter med at undersøge de priser, som vi kan finde direkte på de officielle hjemmesider rundt om på nettet.


Priser
Behandling
Pris
Kommentar
Komplet
4.380 kr.
-
Dobbelt
4.122 kr.
Hillerød
Dbl. komplet
4.496 kr.
Herlev
Komplet
4.590 kr.
Gruppe B
3-lags
4.995 kr.
Næstved

Nu har vi altså et udgangspunkt med priserne fra de officielle sider fra de største leverandører af rustbeskyttelse. Vi ved dog af erfaring at det er muligt at opnå langt bedre priser, hvis man kigger sig for og undersøger priserne ved at indhente tilbud hos de enkelte leverandører eller finde forskellige rabatordninger.


Rabat på undervognsbehandling

Der findes et væld af rabataftaler rundt omkring hos forskellige foreninger, så det har vi selvfølgelig også undersøgt. Foreninger, som f.eks. FDM, ældresagen har en interesse i at have mange medlemsfordele og rabataftaler med virksomheder, herunder rustbeskyttelsescentre, da man så har gode argumenter for at man skal blive medlem hos dem.

Nedenfor har vi listet de rabataftaler, som vi har kunne finde hos forskellige foreninger:

  • FDM (10-15% på SUVO, 15% på Dinitrol)
  • Ældresagen (15% på PAVA)
  • APplus bilsyn (10% rabat på PAVA via Autodo.dk)
  • DCU (15% rabat på PAVA)
  • Forbrugsforeningen (10-15% på PAVA, Dinitrol, Tectyl, Mercasol mv. - Afhænger af de enkelte værksteder)


Vi ved at der findes mange flere rabataftaler derude, så hvis du er medlem af en forening, arbejder i et firma med rabataftaler eller lignende, så tjek lige om de ikke også har en aftale med et lokalt rustbeskyttelsescenter for at se om du kan opnå rabat den vej. Det lader i hvert fald til at det er nemt at opnår 10-15% rabat på priserne på undervognsbehandlingen den vej igennem.


Tilbud på undervognsbehandling

Ovenstående er standardrabatter til foreninger, virksomheder og klubber og de er tilsyneladende relativt nemme at opnå. Derfor har vi faktisk stadig en forventning om at kunne opnå endnu større rabat hvis vi indhenter tilbud hos forskellige leverandører. Det gør vi via forskellige tilbudstjenester. Vores lokalområde er Nordsjælland, så i teorien kan man sandsynligvis opnå større rabatter, hvis man er villig til at køre lidt længere for at få sin bil undervognsbehandlet.


Når man indhenter tilbud på rustbeskyttelse, så har man mulighed for at vælge et bestemt mærke, som f.eks. Dinitrol, Pava osv., men vi indtaster ikke et specifikt ønske, da vi fokuserer på prisen. Vi angiver derudover også at vi ønsker en komplet behandling, hvor man også kommer ind i hulrum. Det tager 1 minut at indtaste oplysningerne, herunder angivelse af nummerplade. Man kan derudover bagefter vælge specifikke værksteder, som man ønsker tilbud fra via en liste, men det vælger vi ikke.



Tilbudene kom ind allerede efter en times tid fra 16 forskellige værksteder. Det billigste tilbud var på 4.359 kr. og er en SUVO rustbeskyttelse. De dyreste lå på 4.839 kr. og var baseret på enten PAVA eller Tectyl.

Selvom besparelsen ikke var så stor som forventet, så er jeg faktisk ret positiv overfor tilbuddet til 4.359 kr. for en SUVO behandling, så det vælger jeg at acceptere. Det skyldes nemlig disse faktorer:

  • Det er en SUVO behandling, som bilen faktisk har fået før
  • Det er et værksted igennem en tilbudstjeneste, som kvalitetsgodkender leverandørerne
  • Prisen modsvarer nogenlunde listeprisen fratrukket rabatter man kan få f.eks. via medlemskab i FDM
  • Jeg får stillet en GRATIS lånebil til rådighed af værkstedet (det fremgår ud fra hvert tilbud hos tilbudstjenesten, hvor det også kan koste mellem 150-350 kr. pr. dag)

Vi håber, at vi med denne analyse af priser på undervognsbehandling af vores specifikke bil kan gøre Jer lidt mere forberedte til når I selv skal ud og finde priser til netop Jeres egen bil.




Få tilsendt vores excel bilbudget til brug for dit næste bilkøb.

Se mere her

Beregn ÅOP og sammenlign billån med vores låneberegner

Beregn billån