Service på bil

Det er vigtigt, at du løbende får servieret din bil. Regelmæssigt serviceeftersyn er med til at forebygge større skader og reparationer på din bil, samt sikre at du ikke pludselig oplever havari eller andre problemer på vejen.


service bil

Hvor tit skal bilen serviceres?

Intervallet mellem dine service eftersyn på bilen varierer dels af motortypen, dit kørselsmønster og anbefalingerne fra bilproducenten. Det mest almindelige er at der skal foretages et service på bilen efter ca. hvert 10.000 til 30.000 kørte kilometer. Kører du mindre om året, så vil du typisk skulle ind og få bilen tjekket med 1 til 2 års intervaller.



Hvad laves der ved et service på bilen?

Der findes forskellige typer service eftersyn på bilen. FDM deler selv serviceeftersyn op i tre grundlæggende typer:


Olieservice

Her skiftes olien og oliefilteret på din bil. Der kan også være inkluderet tjek af dæktryk, lys og bremse- og kølervæske.


Lille eftersyn

Her vil blive foretaget det samme, som i Olieservicet ovenfor, samt udført følgende punkter:

  • Kontrol af viskere, lygter og instrumenter
  • Smøring af døre og klapper på bil
  • Kontrol af dæktryk og mønster dybde på dækkene
  • Kontrol af styretøj og undervognen
  • Kontrol af udstødning
  • Visuel kontrol af bremser
  • Prøvetur af bilen og generel vurdering

Stort eftersyn

Samme indhold, som ved det lille eftersyn, men her tjekkes bremserne grundigere, hvor de skilles ad, renses og smøres. Pollenfilter og brændstoffilter skiftes ligeledes. Gearolie og bagtøjsolie udskiftes også. Der kan også forekomme justering af ventiler.



Hvilket service skal jeg vælge?

Ofte angiver bilproducenter hvilke typer service, som bilen skal til i intervaller. Det anbefales at du følger dette mønster. Her kan der f.eks. være angivet at du blot skal have det lille eftersyn den første gang, men så f.eks. ved 40.000 eller 60.000 km skal du have foretaget det store eftersyn.

Det anbefales, at benytte et mærkevare værksted i de første par år under garantiperioden på den nye bil. Således sikrer du dig, at du overholder kravene til at garantien på bilen dækker eventuelle fejl på bilen. Herefter kan du frit vælge hvilket værksted, som skal udføre service på din bil. Der kan være mange penge at spare, hvis du indhenter tilbud fra forskellige værksteder rundt omkring.


Hvad koster et service på bilen?

Prisen på et serviceeftersyn på bilen afhænger selvfølgelig af hvilken type, som du skal have udført. Et olieskift service kan fås for under 1.000 kr. hos Quickpot, mens det store eftersyn kan fås til omkring 2.200 kr. Quickpot er ikke et mærkevare værksted, men specialiserer sig i de mindre opgaver på biler, såsom dækskift og serviceeftersyn. Nogenlunde samme service tilbyder SDS (Super Dæk Service) og til næsten ens priser.

Hvis du vil benytte et mærkevare værksted, så stiger priserne noget. Her kan et service godt komme op i det dobbelte af hvad priserne hos Quickpot og SDS ligger på. Husk dog, at der kan være stor forskel på hvad mærkevarer værkstederne tager i priser, så hvis du har en Citroën, så ring rundt til de omkringliggende Citroën værksteder og forhør dig om prisen hos dem. Der kan godt være mange penge af spare på dette.

Hvis du er på udkig efter hvordan du finder de billigste priser på service, så læs mere i vores analyse af priser på service her.


Serviceaftaler

Hvis du køber en ny bil, så kan du fra start af vælge, at tegne en serviceaftale hos bilforhandleren. Det kan nogle gange være en fordel og give en besparelse over en årrække. Bilforhandleren sikrer at du de næste 3- år regelmæssigt vil komme hos dem og få serviceret bilen og derfor vil de sikkert også give lidt rabat på at du vælger at binde dig til dem. Men tjek lige priserne hos andre mærkevarer værksteder før at du binder dig til sådan en aftale.

Priserne for serviceaftaler kan du ofte finde på bilforhandlernes hjemmesider.






Relaterede links:



Få tilsendt vores excel bilbudget til brug for dit næste bilkøb.

Se mere her

Beregn ÅOP og sammenlign billån med vores låneberegner

Beregn billån