Skal din næste bil være en ren elbil og er du i tvivl om hvilke, som findes på markedet herhjemme? Så kan du læse med her, hvor du kan få et overblik over de forskellige elbiler, som tilbydes herhjemme lige nu.
Vi gennemgår kun rene elbiler og ikke hybrid versioner, hvor rækkevidden på elmotoren reelt set kun hjælper med få kilometer i typisk byzoner. Vil du gå all in på el, så skal det være en ren elbil :-)
Hyondais elbil til privatmarkedet hedder Ioniq, som også kan fås i hybrid eller plug-in hybrid versioner. Bilen kan fås fra 254.995 kr. til 279.995 kr., hvor forskellen blot ligger i udstyrsniveauet og ikke på selve ydeevnen af bilen. I selve prisen er også inkluderet en ladestander fra CLEVER, samt ladekabel.
Rækkevidden på Ioniq er 280 km ifølge de officielle NEDC standarder og en opladning på op til 80% tager 30 min. via hurtiglader.
Du kan læse mere om Ioniq her: https://www.hyundai.dk/ioniq
Hyondai har derudover også fået elbilen Kona electric for nyligt herhjemme i Danmark, som er en mindre SUV model. Den fås fra 274.995 kr. og har en rækkevidde på helt op til 449 km med største batteripakke og er derudover spækket med de nyeste teknologier.
Du kan læse mere om Kona her: https://www.hyundai.dk/kona-electric
BMW har navngivet deres elbil serie for i-serien. I øjeblikket tilbydes kun én model i Danmark, nemlig BMW i3. Den fås i to motorstørrelser og herunder tre forskellige udstyrspakker. Listepriserne går fra 329.000 kr. til 399.000 kr. Hertil skal det siges at man også får inkluderet 3 års fri strøm og en opsat ladeboks derhjemme.
Rækkevidden på BMW i3 er 285-310 km.
Du kan læse mere om BMW i3 her: https://www.bmw.dk/da/alle_modeller/bmw-i/i3/2017/overblik.html
Nissan har i lang tid været helt i front på elbiler og Leaf modelnavnet er kendt i de fleste munde. Det er også den model, som de stadig tilbyder på det danske marked (udover varebiler). Den fås i to varianter, Nissan Leaf og Nissan Leaf e+, som har en rækkevidde på henholdsvis 270 km og 385 km. Udover de to varianter, så findes der herunder også forskellige udstyrsniveauer. Priser går fra mindste model på 259.900 kr. og op til 361.400 kr. for den dyreste udgave.
Hos Nissan kan man tilkøbe fri opladning fra 319 kr. pr. måned.
Du kan læse mere om Nissan Leaf her: https://www.nissan.dk/biler/personbiler/leaf.html
Renault tilbyder deres næsten lige så kendte elbil Zoe på markedet herhjemme (udover varevognen Kangoo). Den har en rækkevidde på op til 300 km. i alm. kørsel. Prisen starter på 234.900 kr. Den dyreste udgave fås til 239.900 kr., så der er ikke så stor prisforskel på de to udbudte modeller. Derudover kan man tilkøbe forskellige udstyrspakker, metallak mv.
Du kan læse mere om Renault Zoe her: https://www.renault.dk/biler/personbiler/zoe.html
Læs hvordan du får den største rabat hjem. Der er flere tricks, som du skal kende når du skal ud og forhandle om prisen på din nye bil.
Det helt nye på bil markedet kaldes for bilabonnement, hvor du simpelthen køber en bil på abonnement. Det er meget gennemskueligt og alle omkostninger er inkluderet.
Skal du af med din gamle bil, så har vi nogle klare anbefalinger til hvordan du får mest værdi ud af den.
Få tilsendt vores excel bilbudget til brug for dit næste bilkøb.
Se mere herBeregn ÅOP og sammenlign billån med vores låneberegner
Beregn billån