Værditab på bil

Værditabet på bilen er den absolut største post på dit bilbudget. Derfor er det noget, som du skal være opmærksom på i forbindelse med ejerskabet af din bil. Det gælder både om du skal købe ny eller brugt bil, eller om hvornår det er en god idé at sælge din nuværende bil.


værditab bil



Værditabet glemmes ofte af bilejere i dagligdagen, da det ikke er en synlig udgift før den dag, hvor hele regnskabet gøres op og du sælger din bil. På det tidspunkt finder du ud af at bilen faktisk kan have tabt flere hundrede tusinder i værdi. Poster, som køb af benzin/diesel, forsikring, ejerafgifter, reparationer osv. mærker du hver måned eller hvert år, men værditabet altså først når du sælger bilen.


Hvor meget taber bilen i værdi?

Det er meget svært at vurdere på forhånd hvor meget din bil vil falde i værdi i løbet af f.eks. 3, 5 eller 10 år. Bilens fremtidige pris afhænger af hvilke nye modeller, som kommer på markedet, fremtidige afgiftsformer, modeluner og generelt udbud og efterspørgsel på netop den bilmodel.

Af samme årsag er privatleasing også ved at vinde mere og mere frem, da forbrugerne ønsker en sikkerhed omkring denne post i bilbudgettet. Ved privatleasing skal du ikke bekymre dig om værditabet på bilen, da det er fastsat på forhånd i form af dine leasingbetalinger hver måned. Således vil du ikke blive overrasket når du er færdig med bilen, hverken positivt eller negativt.


Hvad afhænger værditabet af?

Værditabet på din bil afhænger primært af to faktorer, nemlig alder og antal kilometer, som den har kørt. Jo ældre din bil er, jo mere vil den også have tabt i værdi i forhold til indkøbsprisen. Det samme gælder for antal kilometer, som den har kørt. Jo flere kilometer din bil har kørt, jo mere vil den tabe i værdi. Hvis der er tale om veteranbiler eller klassiske biler, så er det selvfølgelig en anden snak.

Du kan selv gøre noget for at sikre et mindre værditab, herunder bla. undervognsbehandling og regelmæssig service af bilen med stempel. Du kan læse om priser på undervognsbehandling her.



Derudover afhænger salgsprisen på din bil også af bilens stand på salgstidspunktet. Hvis den har masser af små skrammer og buler, så nedsætter det selvfølgelig bilens pris. Så jo bedre du har passet på din bil, jo mere vil den også være værd og på den måde vil du opnå et mindre værditab på bilen.

Dieselbiler og generelt eftertragtede biler, såsom en stationcar af solidt Tysk eller Japansk fabrik i standard farver har dog generelt en historik for at holde prisen bedre end andre biler. Dog skal man være opmærksom på at bare fordi at der har været en god historik tidligere, så er det ikke sikkert at det også vil være sådan den dag, hvor du skal sælge din egen bil.


Tommelfingerregler for værditab på bil

En generel tommerfingerregel siger, at du skal regne med at din bil taber 16-25% om året i værdi ved normalt forbrug. Normalt forbrug ligger på mellem 15.000 og 20.000 kørte kilometer om året. Selve værditabet er selvfølgelig størst det første år og derefter falder det jævnt. Derudover kan du også minimere dit værditab ved at sørge for at få rabat og nedslag på prisen ved køb af din nye bil. Nedenfor har vi lavet en graf med værditabet på en bil til en indkøbspris på 300.000 kr. ved henholdsvis et værditab på 20% og 30% om året.


Ekstraudstyr kan ikke betale sig

Når du tilkøber ekstraudstyr til din bil, enten i form af ekstra luksus interiør, eller parkeringssenser, gps eller fartpilot, så er det ikke den bedste investering set i forhold til værditabet i løbet af din ejerperiode. På brugtbilsmarkedet bliver man nemlig ikke kompenseret i særlig høj grad for alt det ekstra udstyr, som man har proppet i bilen i forhold til den mere skrabede model. Så hvis du tilkøber ekstraudstyr, så skal det være fordi at du selv skal have glæden af det undervejs i den periode, som du har bilen.




Specielle biler taber meget i værdi

Statistikken fortæller også at jo mere speciel bil, som du køber, jo mere vil du højest sandsynligt også have i værditab. Så hvis du f.eks. investerer i biler med særlige farver eller topmodeller med ekstra kraftige motorer, så skal du nok også indkalkulere at du vil komme til at afholde et ekstra stort værditab den dag, som du skal sælge bilen.


Beregn værditabet på din bil

Vi har udviklet en online værditab beregner, hvor du nemt og overskueligt kan beregne det årlige og akkumulerede værditab på din bil ud fra dine egne forudsætninger. Du finder beregneren her:

Bil værditab beregner




Relaterede links:


Få tilsendt vores excel bilbudget til brug for dit næste bilkøb.

Se mere her

Beregn ÅOP og sammenlign billån med vores låneberegner

Beregn billån