Sådan får du rabat på din nye bil

Når du først har fundet ud af hvilken ny bil, som du gerne vil købe, så handler det om at finde bilen til den bedste pris ude hos bilforhandlerne. Der kan være mange forskellige typer af rabatter, som du kan opnå og det handler om at gå til opgaven på strategisk vis.


rabat bil




Afklaring af ekstraudstyr og modeltype

Udover at have valgt den konkrete bil, så skal du også have sat dig ind i hvilken motortype- og størrelse, som du ønsker, samt farve, indtræk og ekstraudstyr, såsom f.eks. anhængertræk eller vinterdæk. Alt dette kan du typisk finde listepriser for hos bilforhandlerne.

Du skal også have prøvet bilen en eller flere gange før at du går til forhandlingsbordet, så du er helt sikker på dit valg. Det gælder både motorvej og bykørsel. Husk at du skal prøvekøre bilen med den motortype- og størrelse, som du har tænkt dig at købe. Bilen kan nemlig give en helt anden fornemmelse hvis du vælger en anden type motor. Du kan typisk låne bilen en times tid hos forhandleren og tag gerne familien med, så de også kan være med i valget af bilen.


Rabat på nye biler

Du kan ofte få rabat på køb af ny bil og også betydelige rabatter. Derudover er bilforhandlerne vant til at forhandle om prisen, så vær ikke bleg for at gå ind í forhandlinger om den endelige pris på bilen, de er nemlig vant til det. Rabatten kan variere fra få tusinde kroner og op til 20-30.000 kr., hvor det selvfølgelig er væsentligt lettere at opnå større besparelser jo større og dyrere bilen er.

Husk at holde fast i den bil med det ekstraudstyr, som du har valgt på forhånd. Dog kan det være at bilforhandleren har en anden bil på lager med f.eks. en anden type motor eller farve, som de kan være interesseret i at komme af med. Så kan de give dig et godt tilbud på den. Det kan også være at de har sidste års model på lager, hvor de kan tilbyde dig en god pris. Vær dog opmærksom på at sidste års modeller generelt er ældre biler, hvor sikkerhedsudstyr og driftsøkonomi kan være dårligere, samt at gensalgsværdien kan blive påvirket, da det netop er en ældre bil med f.eks. også et ældre design.

Start dog med at holde fast i din oprindelige valgte model. Bagefter kan du så gå tilbage til de andre foreslåede tilbud fra forhandleren, som du så kan vurdere om er attraktive nok til at vælge en anden type bil. Husk at have alle omkostninger med i prisen, også leveringsomkostninger.

Du kan også forhandle ekstraudstyret på bilen i din forhandling. Som i alle andre butikker, så jo mere du køber, jo mere rabat vil også være muligt at opnå. Det gælder f.eks. vinterdæk, måtte til bagagerummet, anhængertræk mv. Forhandl om den samlede pakke.


Husk at spørge mange forhandlere

Det kan godt være at du har prøvekørt bilen og indgået i forhandlinger med din lokale bilforhandler, men det betyder ikke at du er tvunget til at købe bilen her. Prøv at kontakte forskellige forhandlere af netop det bilmærke rundt om i landet og se hvad de kan tilbyde bilen til. Det kan sagtens være at en bilforhandler i den anden ende af landet netop sidder inde med den bil, som du har set dig lun på. Når du har en stribe priser fra forhandlerne, så er du også ved at danne dig et godt overblik over hvilket niveau, som du kan få bilen ned i. Og husk at den første pris, som du får oplyst altid er et forsøg værd at få lige et hak længere ned :-)

Jo mere klar i mælet, du er omkring bilen, motorstørrelse og udstyr, jo mere vil forhandlerne også være villige til at forhandle, da de så kan mærke at du er afklaret og sandsynligvis også klar til at slå til på et godt tilbud.





Den gamle bil med i forhandlingen

Det er ofte at bilforhandlerne tager den gamle bil i bytte når du vil købe en ny bil. Her bliver forhandlingen pludselig delt op i to dele, nemlig købsprisen på den nye bil og salgsprisen på den gamle bil. I sidste ende er det selvfølgelig det samlede regnestykke, som er vigtigt, men gør dig selv den tjeneste at først undersøge hvad du kan få for din gamle bil hos forskellige andre bilforhandlere eller tjek på nettet hvad bilen kan sælges for.

Husk dog altid at brugtbil priserne på nettet ikke altid modsvarer hvad man reelt kan få for bilen, heller ikke hvis den sælges privat. Derudover skal forhandlerne også have en avance i forhold til at de skal afholde udgifter for salgsarbejdet, klargøring og også stille garanti overfor køberen. Afhængigt af bilens værdi, så kan dette beløb godt variere fra 5.000 - 20.000 kr. Så du skal selvfølgelig være realistisk i hvad du kan opnå af pris for din gamle bil.

Den bedste løsning kan ofte være selv at skille sig at med den gamle brugte bil, i stedet for at få forhandleren til at købe den og derefter sælge den videre. De er egentlig bare et mellemled, særligt hvis de ikke normalt selv sælger brugte biler. Læs mere om hvordan du får mest flest penge for din gamle bil.


Demobiler er næsten nye biler

Det kan også være at forhandleren har en demo bil stående, som har få kilometer på tælleren, som kan tilbydes til en attraktiv pris. Bilen vil opleves, som næsten ny, da den netop kun har kørt få kilometer og er passet godt på af forhandleren. Der kan være rigtigt gode tilbud på disse og det er en overvejelse værd om man skal slå til på et sådan tilbud. Du skal blot lige være opmærksom på at fabriksgarantien træder i kraft den dag, som bilen triller ud på vejene, så en del af denne er altså gået når du køber en demo bil. Det samme gør sig gældende for nyvognserstatning ved totalskade, som ikke gælder, da der er tale om en brugt bil. Altså skal du ved demobiler alene af denne grund have en væsentlig rabat på bilen, udover de kørte kilometer på bilen.


Her skal du være opmærksom

Der er to ekstra steder, hvor bilforhandlerne kan tjene lidt ekstra håndører ved købet af din nye bil, nemlig på finansieringen af bilen, samt en evt. serviceaftale, hvis bilforhandleren også har tilknyttet værksted.


Lån til den nye bil

Mange bilforhandlere tilyder at finansiere din nye bil og det kan nogle gange også være et helt fornuftigt valg. Der kan godt være skjulte omkostninger, som kan være svære at gennemskue ved optagelse af lån og det gælder sådan set om du optager lånet hos din bank eller hos bilforhandleren eller andetsted. Her skal du holde øje med startomkostningerne, de løbende gebyrer og selvfølgelig selve rentesatsen. Vi anbefaler at du læser hvordan artikel om billån og ÅOP, så du her sikrer dig at du vælger det billigste lån og bedste lån i forhold til den situation, som du står i.

Du kan også benytte vores online billån beregner, hvor du nemt kan sammenligne de lån, som du får tilbudt.


Serviceaftale

Hvis du laver en serviceaftale med bilforhandleren sammen med købet, så er de sikre på at du kommer tilbage til dem og deres værksted løbende og får udført service. Udover indtjeningen på selve serviceaftalen, så vil de sandsylnligvis også få lov til at udføre de kommende reparationer på bilen. Så hvad de evt. mister af indtjening på salget af bilen, så kan de evt. hive lidt hjem igen via serviceaftalen.

Du anbefales dog først at undersøge markedet for serviceaftaler ved at ringe rundt til andre lokale bilforhandlere og forhøre dig om prisen, så du ved om du modtager et godt tilbud eller ej. Du kan også vælge blot at selv bestille service jvf. service intervallet på bilen løbende og altså ikke binde dig til et bestemt værksted og forhandler.



Anbefalede artikler til dig:


Bilkampagner

Næsten alle bilmærker kører med kampagne modeller hen over året. Ofte er der tale om modeller med mere ekstraudstyr eller rigtigt gode kampagnepriser.

Fremtidens måde at eje bil på?

Det helt nye på bil markedet kaldes for bilabonnement, hvor du simpelthen køber en bil på abonnement. Det er meget gennemskueligt og alle omkostninger er inkluderet.

Sådan får du mest for din gamle bil

Skal du af med din gamle bil, så har vi nogle klare anbefalinger til hvordan du får mest værdi ud af den.

Relaterede links:


Få tilsendt vores excel bilbudget til brug for dit næste bilkøb.

Se mere her

Beregn ÅOP og sammenlign billån med vores låneberegner

Beregn billån